VIGTIGT! Vedr. Coronavirus & stævner
New Comers & DM 2020 – Vigtig information
Kære Atleter, Sponsorer og alle jer der støtter op om DBFF på den ene eller anden måde.
Vi ved der har været mange spekulationer – og mange spørgsmål omkring afholdelse af New comers & DM 2020 til Oktober. Vi har vendt og drejet for og imod – og været i tæt dialog med både MCH og IFBB omkring mulighederne.
Som I måske har set, har de øvrige nordiske lande valgt at udskyde ALLE stævner til 2021 grundet strenge corona restriktioner, lukkede fitnesscentre og den store uvished i det hele taget.
DBFF har ligeledes besluttet at udskyde New comers og DM til 2021. Vi er super kede af det og vil gerne komme med en forklaring på hvorfor. Vi er underlagt IFBB der har sat et regelsæt op for hvordan et potentielt stævne i 2020 skal afholdes. Her snakker vi Mundmasker til alle (inkl. Atleter), ingen opvarmer, (for at minimere smitterisikoen backstage), Maks antal tilskuer, ingen udenlandske dommere ect.
Derudover er der stadig stor usikkerhed, om vi overhovedet må afholde et stævne af den størrelse et sammenlagt NC & DM vil være.
På grundlag af dette – samt jer atleters begrænset muligheder for at træne har vi besluttet IKKE at afholde New comers og DM i 2020.
I stedet er vi sammen med MCH gået i gang med planlægningen af et stort New Comers og DM 2021 – der kommer til at foregå weekenden den 26-28 marts 2021.
Her bliver der altså mulighed for at stille til New comers om lørdagen (den 27 Marts) og DM om søndagen (den 28 Marts) Den tidlige dato gør det muligt at kvalificere sig til RIGTIG mange af de udenlandske stævner som EM, VM, Sweden Grand prix, Arnold mv. allerede senere samme år. Indvejningen kommer til at foregå fredag d. 26 Marts 2021. Stævnet afholdes i Herning Kongrescenter.
Vi arbejder lige nu intenst på at få de penge vi har tabt ifbm. 2 aflyste stævner dækket – men vi ved endnu ikke i hvor stort et omfang dette lykkes. Så snart vi har en afklaring på dette kan vi refundere alle de atleter der IKKE ønsker at overfører deres tilmelding til 2021. (ønsker man at overfører kommer der nærmere info omkring dette asap.)
I skal være opmærksomme på at årskontingentet I har købt for medlemsåret 2020 IKKE refunderes da dette er et kontingent og ikke en tilmelding til et aflyst stævne.
Mht. billetter købt til stævnet oktober 2020 – kan disse overføres til 2021 – I modtager mail direkte fra MCH/Ticketmaster herom.
Vi arbejder allerede nu på at skaffe hotelkoder til jer så I kan booke værelser – dette kommer asap.
Vi gør alt hvad vi kan for at svare alle mails – men er som I ved en frivillig bestyrelse der også har lidt ekstra travlt på vores alm. Job netop grundet Corona. SÅ hav tålmodighed, tak. VENT Med at sende en mail med refundering indtil nærmere info kommer fra DBFF! TAK!
Da vi grundet Corona ikke har kunne afholde den vanlige generalforsamling 2020 – Afholder vi på den anden side af sommerferien (September) generalforsamling 2020. Her er den siddende bestyrelses bøn, at der kommer nye kræfter ind der har lyst til at give en ordentlig skalle for at få DBFF skudt godt i gang start 2021. Nærmere info med dato og lokation følger.
Pas på jer selv & hinanden
Vi vender stærkt tilbage i 2021 – og det ved vi I også gør.
På vegne af DBFF Bestyrelse.